Image Map

30.07.2013

Grøn altan

Vi har plantet diverse forskellige ting på vores altan og efter vi kom hjem fra ferien var der virkelig sket noget! Chilierne og tomaterne var piblet frem og snart kan der høstes af både det ene og det andet - lækkert. I år har vores krydderurter og ærter lidt i varmen og der er ikke kommet meget af det, men så må vi håbe det bliver bedre næste sommer :)




Pigerne mente den bedste vandemetode var med vandpistoler ;)

...

Og så får i også lige et par hurtige billeder fra vores besøg i Sverige, nærmere betegnet Helsingborg, hvor min far bor



Haha - kan man andet end at elske det udtryk :D






Vi havde en skøn tur med lækkert vejr, sjove oplevelser på bl.a. Busfabrikken (et absolut tacky- men sjovt - legeland). Og hvilken bog er mere passende at afslutte med end Peddersen og Findus ;)

Håber i nyder sommeren
...

Our tomatoes and chili peppers have blossomed wildly while we were away from home. The girls love to help with the watering and today they felt waterguns were the most fitting way :D

Also a couple of pictures from our lovely trip to Sweden :) 





29.07.2013

Ferie

Så har bloggen været på pause i ca 3 uger og kommer til at være det lidt endnu da vi stadig har ferie :) Her kommer dog lige lidt billeder fra den skønne Tunø teltferie som vi nyder hvert år. I år har vejret dog været helt usædvanligt godt - ikke én regndråbe har vi fået, skønt!








  




Pigerne nød det i fulde drage omend de blev lidt overtrætte ved puttetid. Men det kan jo heller ikke undgås at blive skønt når dagen er fyldt med badning, is, krabbefiskeri, minigolf, solskin, cykelture, frihed og lækker trangiamad :)

De voksne nød det mindst lige så meget for hvordan kan det undgåes når dagen er fyldt med glade unger, hyggeligt selskab (af svigerfamilien), brætspil, aftenslik, gode bøger og pulverkakao ;)

Håber i andre har og har haft en ligeså skøn sommer som os 




...

First half of our summer holiday is over and we have enjoyed ourselves so much! The weather has been extraordinary  with sun, sun and.. more sun ;) Every year we go to Tunø in a tent and enjoy the outdoor life for a week. Hope you have a great summer holiday too

06.07.2013

Vi genbruger: Fra lange til korte


Buller har en del gamacher der er blevet liiige det korteste, og eftersom vejret skulle blive fantastisk den næste måned kom jeg i sidste øjeblik inden ferien i tanke om hvor smart det ville være lige at forkorte dem så de blev til knickers eller hvad man nu kalder det ;) Så de blev alle klippet kortere og fik en tur i symaskinen  og vupti, tre par sommerbukser er skabt :)


Det ene par fik også lige et par hurtige sløjfer af prikket bånd :) Så nu håber jeg bare de passer


Kan i alle have en skøn sommerferie - i morgen drager jeg på den årlige teltferie og kigger først forbi igen om en uges tid :)
...

Upcycling: long pants to capris. To one pair I added a little ribbon bow :)

03.07.2013

Vi genbruger: Kjole på vej


Jeg har en helt masse fantastisk retrostof liggende på hylden og dette skønne stof har jeg længe vidst hvad skulle bruges til: en rigtig dansekjole til Buller :) 


Mønster: tjek
Stof: tjek
Foerstof: øhhh
Lynlås. ups...

I al min iver over at få lavet denne kjole med det helt perfekte mønster glemte jeg fuldstændig at købe foerstof og lynlås, og selvfølgelig havde jeg ingen af delene der hjemme...

Så i må nøjes med at se det foreløbige resultat af kjolen, de udklippede dele. Tvivler på jeg når at få færdiggjort den inden ferien da vi har så meget andet der skal nåes inden da, desværre.



Og så fik jeg da også syet et lille dukketæppe mere til shoppen, også med fine retrostoffer bland andet, her ses et lille glimt af det:


God aften :)
...

I cut out the pieces for a dress from a lovely vintage sheet, but the sewing won't be complete before i return from summer holiday

Also a little glimpse of a doll blanket that will be on sale later

02.07.2013

Maleguide


Efter indlægget igår med de to Tripp Trapp stole var der en sød kommentator der spurgte om ikke jeg ville lave en lille step-by-step guide til hvad jeg havde gjort ifb. at male dem - og den kommer hermed :)

Første skridt er selvfølgelig indkøb af udstyr. Du skal bruge en god pensel som ikke taber hårene hele tiden. Hvis din stol eller andet du vil male ikke er malet i forvejen skal du bruge et fint sandpapir, en grunder og den træfarve du ønsker at bruge. Er din stol eller andet allerede malet skal du i stedet bruge grundrens samt den træfarve du ønsker at benytte. Vi har brugt sadolind træ- og metalmaling glans 70

Den ikke i forvejen malede ting:


Skil møblet ad hvis muligt og slib det let med sandpapiret. Det er kun en let overfladeslibning så malingen fæstner bedre. Tør af med en fugtig klud så der ikke sidder støv på når du skal i gang med at male.


Herefter skal alle dele grundes (se bort fra det gule i forgrunden). Det gør du kun en gang.
Vi brugte denne:




Husk at overholde hærde/tørretiderne. Efter grunderen er tør skal stolen males, hvor mange gange afhænger af hvor godt den dækker. Vores grønne stol blev malet to gange hvorimod den gule var nødt til at få tre lag for at dække ordentligt. Brug en træmaling med høj glans da den så holder bedre i forbindelse med at skulle holdes ren/kunne tørres af ofte.

Den i forvejen malede ting:


Vask den af i grundrens - eksempelvis denne:



Kort efter kan møblet males og igen afhænger det af farven fra før samt den valgte farve hvor mange gange der skal til før den dækker


Bordet krævede to lag...


... hvorimod vuggen her krævede fire

Håber det giver mening:) 
Og god fornøjelse



01.07.2013

Vi genbruger: Tripp Trapp fornyet


Hjemme ved os har vi to rigtig gamle tripp trapp stole. Den ene er fra mit eget barndomshjem og den anden er en vi har købt brugt, men begge fra ca samme tidsalder. De er godt slidt og præget af tidens tand (trods de holder sig imponerende godt må man sige.. ). Billedet nedenfor har jeg lånt fra google, men ca sådan så begge ud inden de fik deres makeover fornyligt. 


Vi har slebet, grundet, malet og malet igen til stolene kom til at se således ud:



Pigerne er vilde med de nye farver og skiftes til at sidde på dem bare fordi det er sjovt nu :) Selv synes jeg også resultatet er blevet super og det pynter rigtig fint i stuen. Så klart en anbefaling hvis du også sidder og kigger på en gammel slidt Tripp Trapp stol til hverdag. Det tager godt nok et par dage pga al tørretiden, men det er hele arbejdet og ventetiden værd :) 

Og så er det også bare lidt fedt at noget jeg har haft som lille pige (og som har været lånt ud til andres børn før vi fik vores) kan bruges igen i familien nu og måske endda gå i arv til børnebørnene - hvem ved ;) 

...

Jeg er allerede i gang med at klippe ud til næste genbrugsprojekt, men hvad det er må i vente med at se til senere på ugen :)
...

Our very old chairs (one from my own childhood) for the kids have been painted - and I think it suits them very very well!
It brightens up the living room and the girls love them :)

Genbrug

Christina fra bloggen Carla og krudtuglen vil de næste to uger fokusere på genbrug og har inviteret os andre til at deltage i projektet. Jeg er i forvejen vild med genbrug og det at give noget gammelt et nyt liv. Desuden findes der jo virkelig mange lækre ting som med et lille pift maling, en omsyning eller lign. kan blive helt fantastiske igen. Eftersom jeg tager på familiens årlige Tunø-ferie på søndag når jeg kun at være med den første uge, men håber da at nå en masse inden da :)


Har du også lyst at melde dig under fanen foregår det her


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...